DK   UK   DE      

News

Betal busrejsen med MobilePay

25 August 2015
Del denne nyhed:

Som det første sted i landet kan kunderne i Horsens bybusser nu betale for deres busrejse med MobilePay

Midttrafiks bestyrelse besluttede i foråret at gennemføre et forsøg med mobilbetaling af busbilletter. Bybuskunderne i Horsens kan derfor, som de første i Danmark, bruge MobilePay til køb af enkeltbilletter i bybusserne.

Betalingsprocessen svarer til den, som kunderne kender, når de betaler med MobilePay i detailhandlen. Kunderne skal oplyse chaufføren, hvor rejsen går til. Herefter skal kunden holde sin mobiltelefon hen til den lille boks i bussen, som overfører betaling for billetten via MobilePay. Kunderne er fri for selv at indtaste nummer og beløb. Når betalingen er godkendt, får kunden selve papirbilletten, som vises ved evt. kontrol eller omstigning.

Horsens bybusser er valgt som forsøgsområde, fordi mobilbetaling i forvejen er udbredt i Horsens. Ikke bare i detailbutikker, men også hos kommunens borgerservice, når borgere fx skal betale for pas.

Forsøget skal afdække tilfredsheden og interessen blandt kunderne i bussen omkring mobilbetaling, men også give erfaring med bussen som ”rullende butik” (fx dataforbindelsen).

”Vi er glade for at kunne tilbyde kunderne at benytte mobilbetaling ved køb af enkeltbilletter i bybusserne i Horsens. Kunderne efterlyser mobilbetaling, og med dette tiltag er jeg sikker på, at vi her er med til at øge tilgængeligheden til den kollektive trafik. Hvis forsøget bliver en succes, vil vi overveje at udbrede tiltaget til hele Midttrafik”, udtaler Hans Bang-Hansen, Formand for Midttrafiks bestyrelse.

Samarbejdspartnere: